Det pædagogiske arbejde

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger har 4 villaer på Amager med plads til ml. 7 og 11 unge. KSU er et pædagogosik botilbud for unge mellem 18 og 30 med psykosociale problemer. Kendetegnende for målgruppen er, at de ofte har svært ved at følge ordinære uddannelses- eller aktiveringsforløb, lige som de ofte er uafklared med hensyn til fremtiden/ og eller ikke formår at skabe struktur i deres dagligdag. Desuden er målgruppens sociale netværk ofte meget begrænset og uden positive rollemodeller. Målet med et ophold på KSU er at styrke den unge personligt og socialt og derved give den unge mere magt over egen tilværelse og på sigt evnen til at mestre egen bolig, uddannelse eller job.
Til hverdag
Der bor en teamleder i hvert hus, samt der er ansat 2 pædagoger. Den unge tilknyttes en kontaktpædagog ved indflytning. To ud af fire huse har en madordning der koster den unge 600 kr. om måneden, men så bliver der i samarbejde med de unge serveret aftensmad fra mandag til torsdag.
Alle husene stiller havregryn, cornflakes og mælk til rådighed, så de unge altid kan få noget at spise.
 
Struktur og aktivering
Der ligges i vistationen samt i samarbejdet med den unge vægt på at den unge kommer hurtigst muligt igang med en form for aktiviering og dermed får struktur på hverdagen. Det kan være aktivering, misbrugsbehandling, behandling i psykiatrien, almen job, eller andet, vigtigst er at den unge har noget at stå op til om morgenen og øver at have en struktureret hverdag. Planen ligges i samarbejde med den unge og evt. jobcenter eller sagsbehandler.
KSU hjælper gerne ift. samarbejde med jobcenteret og afklaring ift. beskæftigelses/uddannelsesmuligheder for den unge. '